Fy for s… Vi slipper heller ikke i år! Folk er begyndt at råbe efter os på gader og stræder. 2016 er åbenbart ikke det år, hvor folk blev klogere. Nu pådutter man os, at vi er hjulehadere for at få opmærksomhed!

Vrævl!

Intet kunne være mere forkert. Vi er bare ganske almindelige hjulehadere, der hader hjulen af et godt hjulehjerte.

Det eneste, vi ønsker os, er at blive overflødige! – Og så lige 4 stk. 17” 215×55 – på fælge. Til Opel.

 Derfor, ærede læser, åbner vi igen denne hjulehaderside! Det hidtil mest seriøse bud på en begyndelse på enden af hjulen!

B.Ramfri, pensioneret dandsk-lærer, bemærker dog lige, at hjul jo ingen ende har…

Du er så heldig, at du er landet lige midt i redaktionen af

Foreningen af Hjulehaderes hjemmeside! 

- stedet hvor en spade er et journalistisk redskab, hjulspin er for  racerkørere og hvor ordet hjul ikke findes uden h.                  Så’r det sagt!

 

Det er ikke til at holde ud! Vi har derfor besluttet at være aktive! Vi vil ikke være med til det!

Kære læser: Indmeldelse i vores forfulgte forening kan ske helt uden risiko! Læs herom andetsteds.

 

 

Hjulehaderforeningens mål er at udbrede ‘budskabet’ – kærlighed og

rimelige småforæringer overfor  og til hinanden hele året, så

det ikke kun er i tidrummet omkring december, vi elsker hinanden.

Det står i formålsparagrafferne.

 

HJULEHADERSIDERNE

forever!

 

Pas på! Farligt motiv!

 

23. oktober: Nærværende opstilling var så lige den, der her i 2016 udløste harmen; vreden over den kapitalstyrede, nisseovertrosprægede og lettere naive indgang til – ja – december.

I oktober! 

Og det var i ’14. Hvad der tænder os i år vil vi endikke omtale med ord – og så bliver det jo svært.
Endvidere har vi bevilget os selv og hinanden orlov fra jobbet som hjule-bekæmpere – idet vi komlet og aldeles havde glemt på hvilken dato hjulen kom i 2016!
(Komlet er et komplet nyt ord hentet direkte fra underbevidstheden… men det passer fint her)

Det er lidt synd for jer, kære læsere (og følgere, som det hedder nu), for der kan ellers siges meget; hele vort tankesæt kan udmærket bruges til andet end Hjul – prøv selv f.eks. at indsætte Black Friday i stedet for det hæslige ord, som nogen staver uden h… Det vil åbne øjne!

Spørg bare Niels Hausgård; han er en fornuftens mand!

 

Ovenstående opstilling vil senere blive gjort til genstand for vor detaillerede gennemgang & hudfletning samt latterliggørelse – så snart vor hjulehaderside åbner for alvor igen.

 

Først skal vi undres og væmmes; så skal vi snakke og grine hånligt – først derefter skriver vi sandheden om sådant… Det er sådan, vi arbejder.

- Men vi kan da allerede nu afsløre, at vi vil afsløre den lumpne måde, de stakler,der – måske på grund af en uheldig barndom – hvad ved vi – er kommet til at købe dette skrammel – slet ikke kan slippe for at hoppe med på vognen.

Hvorfor kan de ikke det, ville B. Ramfri, pensioneret dandsklærer og flittig kommentator på dette organ, spørge, hvis redaktionen var forsamlet.

 

Hertil vil vi afslørende replischere, at skidtet – qva skiltet øverst på reolen – sælges uden æske! Man kan altså ikke vælge bare at stikke misforståelserne tilbage i kassen.

Vi tør slet ikke spekulere på, om de kan byttes, når de ikke er i kasser.

Kan man kassere noget, der ikke er i kasser??

Spørgsmålene er mange – men vi ta’r ufortrødent fat i år igen.

 

Hjulen SKAL afskaffes.

Det kan enhver vel forstå.

Lidt ligesom Karthago.

 

Altså:

Vores Hjulehad kommer uafvendeligt og viist til udtryk, når vi ind

imellem samler kræfterne om at koncentrere os om det rædselsvækkende,

der står for(an) døren i den kommende, mørke tid.

Hjulehadet kommer! I store træk og dybt seriøst. Og med armbevægelser!

Vi har begavet os selv med det H fra Jem og Fix, som de alligevel ikke bruger.

 -

Så nu bli’r det atter hjul, så vi kan harmes! – og armes…

Vi hader hjulen og alle dens udgifter & alle dens gerninger – undtagen maden!

 

Der går rygter i reduktionsgangene om, at årets had 2014 skal skrives per vers.

Det passer så godt til hjulens væsen: Pervers.

Lidt ligesom hos Grundtvig; der var også altid et pervers mere. I hvert fald var der mange. Se tolkninger andetsteds på dette site af psalmerne Har hånd du lagt på Herrens plov… o.a. Sørg for, at evt. løsgående børn er lagt i seng inden man går i gang med læsningen!

Når hjulen skal afskaffes - brug kun professionel hjælp!
frihjul@hjulehad.dk

days
-6
-3
hours
0
-8
minutes
-1
-4
seconds
0
-8

Som en særlig service for vore mange gæster har vi lavet en levende liste, der viser det meste af det, der tikker ind på redaktionen.

Klik her og se sidste nye!